Flyet kommer for langt ind over den 3 kilometer lange og lidt regnvåd landingsbane i Kennedy Airport i New York og begynder at skride. Piloten styrer til højre side af landingsbanen for at undgå landingslysene. Flyet smadrer nogle telefonpæle, fortsætter ud gennem metalhegnet for ende af landingsbane, deler en mole i to og kører 10 meter ud i det tre meter dybe vand. Besætningen og passagererne må en tur i vandet, inden de forfrosne er i sikkerhed på landjorden.
Ingen af de 163 passagerer eller 14 besætningsmedlemmer omkommer. Otte passagerer må en tur på hospitalet, og flyet bliver repareret.