SAS-flyet Sverre Viking har forladt Tacoma International Airport med 1 time og 11 minutters forsinkelse. Forsinkelsen en har dog intet at gøre med, hvad der nu sker. Flyet er begyndt nedstigningen til Los Angeles International Airport. Det er dårligt vejr, sigtbarheden er ca. 6 km, det er tåget og regner. Det blæser over 10 m/s. t og kaptajn Kevin Davis bliver nødt til at lave en Approach Procedure Instrument (API). Det vil sige, at han bliver nødt til at lande flyet uden at kunne se landingsbanen, eller han bliver nødt til at flyve efter instrumenterne, indtil han se landingbanen. Det er dog mørkt, og ingen i cockpitten kan se jorden.
Den udfordring bliver hurtigt overskygget af et endnu større problem. Næsehjulet giver problemer. Kevin Davis kan ikke få bekræftet at næsehjulet er nede. Kaptajnen giver flyets Systems Operator Åke Ingvar Andersson besked på, manuelt at tjekke om næsehjulet er nede. Han kan se, at næsehjulet er nede og låst. Han giver beskeden videre og begiver sig tilbage til sin plads.
I løbet af den korte tid problemet varer, har ingen holdt øje med flyvehøjden. Kommunikationen mellem kaptajnen og andenpilot Hans Ingvar Hansson er gået galt. Andenpiloten ved ikke, hvor alvorligt problemet med landingsstellet er. Han bruger den normale landingsprocedure. Pludselig ser han, at højdemåleren siger 0. Han forsøger at trække flyet op, men forgæves. Sverre Viking rammer ned i havoverfladen. Det brækker i tre dele. De to bagerste dele synker ned på 110 meter, mens den forreste del inklusive cockpit og vinger bliver liggende på overfladen, indtil flyet bliver trukket ind på lavere vand, hvor de synker for senere at blive fjernet.