Et ruteflyet mellem København og Færøerne kan ikke lande på grund af dårligt vejr og bliver nødt til at flyve videre til Bergen i Norge. Næste dag prøver flyet igen at lande på Færøerne, men noget går galt.

Ruteflyet mellem København og Færøerne skal lande i Vágar Lufthavn på Færøerne. Tåge forhindrer dog flyet i at lande. Efter 45 minutters venten fortsætter flyet til Bergen i Norge, hvor det lander kl. 18:22.

Umiddelbart efter landingen spørger kaptajn Bjarni Jensson om vejrudsigten for Vágar. Han får at vide, at tågen måske vil lette, fordi vinden er taget til. Næste morgen kl. 6:00 er der stadig udsigt til tåge, men kl 6:20 meddeler vejrtjenesten, at der kan forventes 10 km sigtbarhed ved 2.000 fod.

Der er udsigt til yderligere opklaring, og kaptajnen beslutter at tage af sted. Der er 50 % chance for at vejret i Vágar vil forblive dårligt, og den ventede vind har endnu ikke vist sig. Flyet letter kl. 8:22.

Flyet nærmer sig Myggenæs (Mykines) kl. 10:20 via Solvang Fjord (Sørvágsfjørður). Bjarni Jensson kan se Myggenæs, men kan på grund af en regnbyge ikke se den videre vej ind gennem fjorden. Vejret er bedre end minimumskravene for at lande i lufthavnen. Sigtbarheden er 10 km.  Kaptajn Bjarni Jensson beslutter sig vente på, at de visual meteorological conditions (VMC) under skyerne forbedrer sig. De ændrer sig dog ikke, og kaptajnen beslutter sig for at lande. 

Den færørske lufthavn Vagar har meget vanskelige indflyvningsforhold. Det er indført helt specielle regler for landinger.
E. Helmø Larsen, overingeniør
I Berlingske Tidende den 27. september 1970

Kl. 10:30 er flyet i 3.000 fods (ca. 1 km) højde. Der ligger det i 25 minutter og venter på bedre vejr. Omkring kl. 10:48 rapporterer Vágar 8 km. sigtbarhed mod nordvest og 4-5 km. mod sydøst. Kaptajn Bjarni Jensson svarer, at når synligheden mod sydøst er forbedret og vil begynde landingen. 

Bjarni Jensson har netop bedt en stewardesse bringe sig sodavand.

Mindesten på ulykkesstedet ved Myggenæs
Der står en mindesten på stedet, hvor flyulykken skete Foto: Jens Eystein í Løðu

Kl. 10:57 hører kontroltårnet sidste gang fra Bjarni Jensson. 

Et minut senere rammer flyet fjeldet Knukur i 1.500 fods (500 meters) højde og bliver revet i tre stykker.

Det dårlige vejr forhindrer en redningsaktion på Færøerne. Inspektionsskibet Hvidbjørnen ankommer med redningsfolk seks timer senere. De må kæmpe sig frem, mens mørket falder på. Det er et frygtligt syn, der møder dem. Alt er kaos og ødelagt.

Det hele var kaos. Olien sprøjtede ind i flyet, der kurede 150 meter op ad fjeldsiden, indtil det standsedes af en klippeblok og knækkede over i tre dele.
Poul Gunnveit, passager
I Aktuelt den 28. september 1970

7 passagerer og kaptajn Bjarni Jensson omkommer.

En undersøgelse viste, at flyulykken skyldtes, at flyets radar var ustabil mellem 315 KHz og 339 KHz, hvilket var i det område, flyet brugte til at navigere i forhold til radiotårnet.

25 år senere (3. august 1996) indtræffer en ny katastrofe. Det danske flyvevåbens Gulfstream III styrter ned i Vágar på Fæørerne. Om bord er forsvarschef, admiral Hans Jørgen Garde og andre ledende medarbejdere i forsvaret.

Læs om flere flykatastrofer

Det er ikke sidste gang, at et nordatlantisk flyselskab får problemer. Et Atlantic Airways-fly får problemer under en mellemlanding i Norge

SAS’ første flyulykke efter 2. verdenskrig sker, da et fly på vej til Zürich skal mellemlande i Frankfurt og rammer en bjergside nær Ulrichstein

Den værste flykatastrofe i De Forenede Arabiske Emiraters historie på daværende tidspunkter sker, da et Sterling Airways-fly også rammer et bjerg

Skriv et svar