Flyet er 60 kilometer fra nordøst for Frankfurt og har så store problemer, at piloten bliver nødt til at forsøge en nødlanding, men bjergterrænet er umuligt at lande i. Flyet rammer en 400 meter høj bjergskråning på Vogelberg nær Ulrichstein og pløjer sig 40 meter gennem en granskov. Flyet rammer bjerget kun 10 meter fra toppen, havde Jørgen Malmose fløjet lidt højere kunne ulykken måske være undgået.
Ulykken er SAS’ første alvorlige efter Anden Verdenskrig, de 11 passagerer og besætningsmedlemmer, der sidder forrest i flyet omkommer. De 10 passagerer, der sidder bagerst i flyet, får kæmpet sig ud og overlever.