Et fly fra det ungarske luftfartskab Malev er på vej fra Oslo til Københavns Lufthavn. Kort før landing forsvinder det ind i en regnsky.

  • Sted: Københavns Lufthavn, Kastrup
  • Dato: 28. august 1971
  • Tidspunkt: kl. 18:52 (lokal tid)
  • Fly: Ilyushin 18V
  • Registreringsnummer: HA-MOC
  • Årstal: 1961
  • Selskab: Malev Hungarian Airlines

Et Malev-fly er på vej fra Fornebu-lufthavnen i Oslo til København. Flyet skulle have mellemlandet i København kl. 19:05, men er lidt forsinket. Flyet skal også mellemlande i Østberlin på vej til sin endelig destination i Budapest. Flyet har plads til 85 passagerer, men der er kun 34 om bord og ingen danskere. Om bord er hele ti besætningsmedlemmer og repræsentanter for Malev. De fleste er på vej hjem efter et vagtskifte. Så der er egentlig kun 24 passagerer om bord og 22 skal af i Østberlin, mens kun to skal videre til Budapest.</p>

Selv om der er regnbyger, er sigtbarheden god, den er otte kilometer. Der har da heller ikke været problemer med landinger i Københavns Lufthavn tidligere på dagen. Malev-maskinen er 800 meter oppe og 12 kilometer fra kysten, da det flyver ind i en regnbyge. Flyet vil komme ud af regnbygen ca. 8 kilometer fra kysten. Fra skyen til kysten er der kun 2 minutters flyvning. Flyet har sænket landingshjulet,
og passagererne har fået besked på at spænde deres sikkerhedsbælter. Men flyet kommer ikke ud af regnskyen.

Så hørte jeg et brag. Maskinen rystede voldsomt, og jeg opdagede, at vand trængte ind i kabinen
Gerta Meissner, passager
I Politiken den 30. august 1971idne i VG den 10. oktober 2006

Piloten tror, at flyet ligger meget højere, end det egentligt gør. Det skyldes, at 2. piloten i Fornebu-lufthavnen har fået oplyst
barometerstanden i Kastrup, men har indstillet instrumenterne forkert. Piloten styrer direkte mod havoverfladen. Passagerne mærker et styrtdyk, men slår det hen, de regner med, at det er almindelig procedure. Det er det dog ikke. Piloten når at udsende
et Mayday, inden flyet rammer havoverfladen ca. 600 meter nordøst for Saltholms nordspids. Flyet slår smut til havoverfladen og bliver delt i to. Cockpittet lander et stykke fra det øvrige fly, og højre vinge bliver klippet af. Flyet synker på ca. 3 meters vand.</p>

Flyvebådene, som sejler mellem København og Malmö, samler tre overlevende op af Øresund. 31 af de ombordværende omkommer i katastrofen, kun de tre passagerer overlever i den værste flykatastrofe i Kastrup Lufthavn, København.

Læs mere

Læs mere om flystyrtet på Verdens Gangs website.

Læs mere om flyselskabet Atlantic Airlines på Wikipedia.

SAS-flyet Haakon Viking har også været en tur i vandet