I dårligt vejr er et SAS-fly på vej til Bromma Lufthavnen i Stockholm fra Københavns Lufthavn, Kastrup.

SAS-maskinen Magne Viking er indsat ekstraordinært på ruten mellem København og den daværende vigtigste lufthavn i Stockholm, Bromma. En anden maskine, der også skal flyve ruten, en Skymaster med 40 passagerer, får ikke starttilladelse på grund af det dårlige vejr i Stockholm. Den mindre Dakota fra SAS har ventet længe og får lov til at flyve kl. 20.55. 

Turen forløber normalt indtil kort før Bromma. Vintervejret er dårligt, og kaptajn Börje Nordfors og den danske andenpilot Esbo mister udsynet. De to piloter mærker ikke, at flyet taber højde. Flyet har en hastighed på 150 km/t kort før landing i Bromma Lufthavnen, hvilket er normalt, men flyet har ikke højde nok.

Flyet rammer en lille bjergkant med venstre vinge, et benzinrør bliver revet over, og der opstår brand i venstre motor. På trods af det lykkes det Nordfors at styre flyet ned i de store mængder sne, der ligger i området, og det tager farten af flyet. Flyet stopper ved et gartneri på Bällstavägen bare 400 meter fra lufthavnen. Besætningen får passagerne ud af flyet og prøver at slukke branden, men forgæves. Til sidst lykkes det brandvæsenet at få bugt med ilden.

Ingen af de 18 passengerer og fire besætningsmedlemmer omkommer eller kommer til skade. Flyet bliver totalskadet. 

Læs om flere flykatastrofer

40 år senere sker et mindre mirakel, da pilot Stefan Rasmussen styrter ned med sit SAS-fly kort efter take off fra lufthavnen i  Stockholm Arlanda

Den svenske kronprins Gustav Adolf omkommer under take off i Kastrup Lufthavn 16 år tidligere ombord på KLM-flyet, The Flying Dutchman

Den værste flykatastrofe i Kastrup Lufthavn sker, da et ungarsk Malev-fly under indflyvningen forsvinder i en regnsky og styrter i Øresund

Skriv et svar