Styrtet i Santa Monica Bay

SAS-flyet Sverre Viking har forladt Seattle Tacoma International Airport med 1 time og 11 minutters forsinkelse og er på vej til Los Angeles International Airport. Forsinkelsen har dog intet at gøre med, hvad der nu sker. 

Flyet er begyndt nedstigningen til Los Angeles International Airport og er over Santa Monica Bay. Det er dårligt vejr, sigtbarheden er ca. 6 km, det er tåget og regner. Det blæser over 10 m/s, og kaptajn Kevin Davis bliver nødt til at lave en Approach Procedure Instrument (API). Det vil sige, at han bliver nødt til at lande flyet uden at kunne se landingsbanen eller sagt på en anden måde, så bliver han nødt til at flyve efter instrumenterne, indtil han se landingsbanen. Det er dog mørkt, og ingen i cockpittet kan se jorden.

Den udfordring bliver hurtigt overskygget af et endnu større problem. Næsehjulet giver problemer. Kevin Davis kan ikke få bekræftet, at næsehjulet er nede. Kaptajnen giver flyets Systems Operator Åke Ingvar Andersson besked på, manuelt at tjekke om næsehjulet er nede. Åke Ingvar Andersson kan se, at næsehjulet er nede og låst. Han giver beskeden videre og begiver sig tilbage til sin plads.

I løbet af den korte tid problemet varer, har ingen holdt øje med flyvehøjden. Kommunikationen mellem kaptajnen og andenpilot Hans Ingvar Hansson er gået galt. Andenpiloten ved ikke, hvor alvorligt problemet med landingsstellet er. Han bruger den normale landingsprocedure. Pludselig ser han, at højdemåleren siger 0. Han forsøger at trække flyet op, men forgæves. Sverre Viking rammer ned i havoverfladen i Santa Monica Bay. Det brækker i tre dele. De to bagerste dele synker ned på 110 meter, mens den forreste del inklusive cockpit og vinger bliver liggende på overfladen, indtil flyet bliver trukket ind på lavere vand, hvor de synker for senere at blive fjernet.